Af alle førkrigs Bugatti’s, er Type 18 den mest anerkendte og berømte. Den er også en af de meget sjældne 5-liters modeller, først solgt til aviator Roland Garros. Men det var under bilens andet ejerskab, hos Ivy Cummings, at den fik kælenavnet ‘Black Bess’.

I dens snart 110-årige historie, har denne bil haft et imponerende sæt ejere, samt en næsten enestående deltagelse i race. Den fantastiske ydelse fra dens 5-liters motor, holdt denne Bugatti på racerbanerne og udfordrede nyere biler, i næsten 2 årtier.

Som en af de første Bugattier der blev lavet, har den træk fra andre mærker som Mathis, Hermes og Fiat, som Bugatti havde arbejdet for. Det helt centrale i Black Bess var dens 5-liters motor, der havde en boring og slaglængde på 100 x 160mm, hvilket gav en volumen på 5027ccm. Det simple design havde en krumtap med 3 hovedlejer og SOHC knastaksel, og den ydede 100 hk ved 2,400 o/min.

Effekten blev leveret gennem en metal-på-metal kobling til en 4-trins manuel gearkasse. Der var dobbelt kædetræk til baghjulene. Alt efter gearingen på tandhjulene, var top hastigheden tæt på 160 km/t—en meget høj hastighed i 1913!

I traditionel Bugatti stil, var stål chassiset hængt op på bladfjedre med en omvendt kvart-elliptisk form, ved baghjulene.