Da man ikke længere måtte have en mekanikker med I bilen, efter de nye grand prix regulativer, bad Alfa Romeo Vittorio Jano om at designe Tipo A, deres første en sædet racerbil (Monoposto). Jano’s første design, Tipo A, havde 2 række-6 motorer, 2 gearkasser og 2 kardanaksler. Jano droppede dog at få dette til at virke, og startede istedet på Tipo B der kun havde 1 motor.

Mens bilen kørte race fra 1932 til 1933, havde P3 en kæmpe fordel, takket være dens virkelig gode vægt/Kraft forhold. Den havde også et ret unikt transmission system, der sendte kraft til hvert baghjul individuelt. Dette arrangement med to kardanaksler, gjorde at de løb til baghjulene på hver side af føresædet, som derfor kunne placeres lavere i chassiset.

I 1934 blev P3 ændret for at følge de nye Grand Prix regler. Efter de nye regulativer skulle karosseriet være mindst 850 mm bredt.

Fra 1933 til 35 tog P3 en række Grand Prix sejre. Den mest bemærkelsesværdige sejr, var det Tyske GP race i 1935 hvor Tazio Nuvolari, der kørte for team Ferrari, slog den kombinerede indsats fra Mercedes & Auto Union. Dette race anses for at være en af Nuvolari’s største sejre, da P3 var meget ældre og havde færre kræfter samlignet med konkurrenterne.

MotorVandkølet, række-8, DOHC med 2 ventiler pr. cyl. dobbelt kompressorer
Volumen2650 ccm
Boring65 mm
Slaglængde100 mm
Effekt141,7 kw / 190 hk ved 5400 o/min
Karosseri / ChassisAluminium
Fordæk28×5.50
Bagdæk28×5.50
ForbremserTromler
BagbremserTromler
Affjedring forIkke uafhængig med semi-elliptiske fjedre & friktions dæmpere
Affjedring bagIkke uafhængig med semi-elliptiske fjedre & friktions dæmpere
Vægt772 kg
Akselafstand2642 mm
Sporvidde for1346 mm
Sporvidde bag1346 mm
Gearkasse3-trins Manuel
Top hastighed~225 km/t