Bugatti, assisteret af hans designere Noel Domboy og Antoine Pichetto, brugte krigsårene på at planlægge en ny 4-cylindret racerbil. I 1944, var de så langt med planerne, at de havde besluttet den nyeste Bugatti skulle have en kompressorladet 1500 ccm 16-ventilet motor med 2 knastaksler. Flere detaljer blev frigivet, da krigen sluttede. Chassiset skulle være ultra-lavt, som udgangspunkt ville de starte med chassiset fra deres 4,7 liter Type 59/50 B racerbil, Motoren skulle laves let-metals legering med aftagelige cylinder foringer, et aftageligt topstykke (første gang for Bugatti) og en krumtapaksel med 5 hovedlejer. Gearkassen skulle være en 4-trins fuld-synkroniseret, og bilens totalvægt måtte ikke overstige 600 kg. Der skulle kun produceres 20 eksemplarer, i deres gamle fabrik La Licorne i Paris forstaden Levallois, til en pris på 500000 Franske franc. 5 biler skulle leveres i April 1946, mens 5 mere skulle leveres I løbet af de næste tre måneder. 15 Franske racerkørere havde allerede, hver lagt et depositum på 25000 franc, og engelske læsere af magasinet The Motor, blev inviteret til at bestille de sidste 5 planlagte biler. Den meget ambitiøse tidsplan faldt dog til jorden, da efterkrigstiden gjorde at materialer til bilproduktion, var næsten umulig at få leveret, det medførte at adskillige bestillinger blev annuleret. Det lykkedes dog at få produceret alle dele til 5 biler. Desværre døde Ettore Bugatti i August 1947, før en eneste bil var samlet. 1947 Paris Motor Show blev afholdt i Grand Palais tidligt i oktober og Bugatti viste et eksempel, uden fungerende motor, af Type 73. Men uden Ettore’s stramme styring, gik hele projektet i stå, de ufærdige biler blev adskilt, alle dele blev lagt på lager i Molsheim og alle betalte depositum blev returneret.