Følgerne af Anden Verdenskrig betød at Bugatti røg i et finantielt kaos i slutningen af 1940’erne, hvilket betød enden på Ettore Bugatti’s virksomhed. Molsheim fabrikken var blevet ødelagt af den tilbagetrækkende tyske hær. Ettore Bugatti var isoleret i Paris, og dømt tyskervenlig af efterkrigs regeringen, på grund af hans Italienske borgerskab, så han blev frataget al sin ejendom. Han døde i 1947, 58 år gammel, og resten af hans Bugatti virksomhed, blev fordelt mellem hans arvinger fra begge ægteskaber. Alle hans medarbejdere og familie ville gerne ære deres afdøde leder. I 1947 på Paris Salon, fremviste Bugatti Type 73; en 1-liter kompressorladet design, der skulle være både racer- og gadebil. Det var dog for ambitiøst et projekt for Molsheim virksomheden, og de kom aldrig videre en prototype stadiet.

Der gik fire år før Molsheim virksomheden var samlet nok til at prøve at få den til at producere igen. Pierre Marco, sammen med Roland Bugatti – den yngste af Ettore’s børn fra første ægteskab – skabte nu Type 101, baseret på et Type 57 chassis men med en opdateret 3,3-liter kompressorladet række-8 motor. Forbedringerne inkluderede en Weber karburator, der afløste den udgående før-krigs Stromberg, og så fik bilen en elektrisk Cotal gearkasse. Karosseri designet var moderne og vovet, hvor den klassiske Bugatti kølergril var svunget bagud og flød sammen med kølerhjelmen.

Type 101 blev præsenteret på 1951 Paris Salon, hvor to eksemplarer blev udstillet. Det var en convertible og en coupe, begge med karosseri af Gangloff. Kun otte Type 101 blev bygget.