Ved siden af hans succesfulde racerbiler, solgte Enzo Ferrari detunede racerbiler til gadebrug, og 212 Inter var et klassisk eksempel. Den afløste 166 Inter, og ud over den selv kom den også som 212 Export. Hvis der var mangel på Ferrarier, tjente gade versionerne dobbelt formål, og blev tunet til racerbiler. En sådan situation opstod ved 1950 Carrera Panamericana, hvor to Inters tog 1. og 2. pladsen, og gjorde Ferrari kendt i Amerika. Selvom Inter og Export modellerne tit blev blandet sammen, var der en fundamental forskel: 212 Inter var en længere bil, bygget til et mere komfortabelt karosseri. Dens 2600mm akselafstand var større end Export modellen, der kun havde 2250mm, for bedre at kunne race på de små baner. Begge versioner havde ellers samme karakteristika.
| Motor | V12, SOHC med 2 ventiler pr. cyl. 1 Weber 36 DCF |
| Volumen | 2562 ccm |
| Boring | 68 mm |
| Slaglængde | 58,8 mm |
| Kompression | 7,5:1 |
| Effekt | 111,9 kw / 150 hk ved 6500 o/min |
| Bremser | Hydrauliske tromler |
| Styring | Snegl-snekke |
| Vægt | 1000 kg |
| Akselafstand | 2600 mm |
| Sporvidde for | 1270 mm |
| Sporvidde bag | 1250 mm |
| Gearkasse | 5-trins |
| Top hastighed | ~180 km/t |
