Efter 340 Mexico kom Ferrari’s 340 MM, der hjalp Giannino Marzotto og Marco Crosara til at vinde 1953 Mille Miglia.
Under motorhjelmen var det nye karburatorer, der hjalp 340 med at opnå 300 hk, omkring 20 mere end Mexico.
Ferrari solgte to 340 MM’er i Amerika, med blå og hvid malet Vignale karosseri: Sterling Edwards modtog 0350AM mens Bill Spear racede 0324AM. Edwards vandt fire race i rap på vest kysten, inden for et år, og han modtog sjældne lykønskninger fra Enzo Ferrari; typisk ville Ferrari ikke korrespondere direkte med private Amerikanske kørere.
| Produktions antal | 10 |
| Motor | V12, SOHC med 2 ventiler pr. cyl. |
| Volumen | 4101 ccm |
| Boring | 80 mm |
| Slaglængde | 68 mm |
| Kompression | 8,0:1 |
| Effekt | 223,7 kw / 300 hk ved 6600 o/min |
| Bremser | Hydrauliske tromler |
| Forhjul | 16″ x 5″ |
| Baghjul | 16″ x 5,5″ |
| Styring | Snegl-snekke |
| Vægt | 850 kg |
| Akselafstand | 2500 mm |
| Sporvidde for | 1325 mm |
| Sporvidde bag | 1320 mm |
| Længde | 4102 mm |
| Bredde | 1651 mm |
| Højde | 1130 mm |
| Gearkasse | 5-trins |
| Top hastighed | ~280 km/t |
