Sidst I 50’erne skete der en ingeniør mæssig revolution inden for de 1-sædet racerbiler, en revolution alle andre former for motorsport ville følge. Det var 1958 Cooper Type 43 kørt af Stirling Moss der skabte denne revolution, ved at slå de meget mere kraftfulde Ferrari’er. Den store fordel var Cooper’s motor design og placering. Han lagde motoren bag ved køreren, det vi idag kalder centermonteret. Efter Cooper debuterede og vandt 1958 Argentina Grand Prix, var det Ferrari’s tur til at indhente. Det tog to år før Ferrari debuterede 1960 versionen af 246, der havde motor layout som i Cooper’s bil. To år synes at være lang tid, men at skifte fra den traditionsrige vej var ikke Enzo Ferrari’s stærke side. Den vigtigste person, ansvarlig for at føre Ferrari frem til det nye motor layout, var Carlos Chiti. Han overbeviste ikke kun Enzo til at bruge dette motorlayout i F1, men også i gadebiler. Den første motor i Ferrari’s nye biler, var den vel afprøvede Dino V6. Denne motor var designet af Vittorio Jano og inspireret af Enzo’s søn, Alfredo Ferrari. Den blev brugt i F1 biler i en ny 1,5 liter udgave og i Sports Prototyper i en 2,4 liter version. Efterhånden som 246, 248 og 268 modellerne blev ældre og blev erstattet af biler som 250 P, blev de fleste af de gamle centermotor chassis’er monteret med en Dino V6. Disse biler blev solgt til semipro kørere, der brugte dem i to liter endurance race og hill climb race. 196 SP er en sådan bil.

MotorCenter monteret 60° V6, SOHC med 2 ventiler pr. cyl. 3 Weber 42 DCN karburatorer
Volumen1983 ccm
Boring71 mm
Slaglængde77 mm
Kompression9,8:1
Effekt156,6 kw / 210 hk ved 7500 o/min
Karosseri / ChassisAluminium på stål
Fordæk5,25-15
Bagdæk6,50-15
BremserDunlop skiver
Affjedring for og bagWishbones med spiralfjedre
Vægt650 kg
Akselafstand2320 mm
Sporvidde for1240 mm
Sporvidde bag1200 mm
Gearkasse5-trins