I starten af 60’erne var Aston Martin’s største problem, Ferrari. Sports versioner af DB4 fik bank af Ferrari 250 GT, og da det samme skete med deres special byggede DB4 GT, var der kun en ting at gøre: kopier dem.

Aston’s første skridt var at sende deres chassis’er til Italien og få Zagato til at lave et karosseri. Bilerne var spændende og smukke, men det var stadig ikke nok til at opnå nogen sejre. Mens de solgte DB4 Zagato til private race teams, fortsatte Aston udviklingen af DP212 og DP214 projekterne.

I 1962 så de 250 GTO blive homologeret til race, så Aston Martin besluttede at de ville prøve med de samme modifikationer, der gjorde GTO til en vinder. Den første var DP212, der havde lav næse, kurvet karosseri og en Kamm bagende. Alt dette hjalp med aerodynamikken, specielt ved høj fart. Bilen fik en 4 liter motor, DeDion-type bagaksel og et vægt tab ved at bruge mere aluminium i chassis’et.

Aston færdiggjorde en DP212 lige i tide til 1962 Le Mans 24 timers race, og det hele så lovende ud, indtil de måtte udgå i sjette time. Det følgende år blev den viderudviklet til DP214 og denne gang lavede de 2 eksemplarer (#0194 og #0195).

DP214 var lavere og bredere, hvilket gav en øget stabilitet og endnu højere hastigheder. Bilen nåede 300 km/t ned af Mulsanne strækningen.

Begge biler blev sendt til Le Mans i 1963 sammen med deres eneste DP215, der kørte i prototype klassen. Alle bilerne udgik i racet.

Produktion2
MotorRække-6, DOHC med 2 ventiler pr. cyl. 3 Weber 50 DCO karburatorer
Volumen3995 ccm
Boring96,01 mm
Slaglængde91,9 mm
Kompression9,1:1
Effekt236 kw / 317 hk ved 6000 o/min
Karosseri / ChassisAluminium
BremserGirling skiver
StyringTandstang
Affjedring forDobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmpere
Affjedring bagDobbelte wishbones med spiralfjedre, støddæmpere
Vægt960 kg
Akselafstand2388 mm
Sporvidde for1397 mm
Sporvidde bag1362 mm
Længde4420 mm
Bredde1676 mm
Højde1219 mm
Gearkasse4-trins
Top hastighed~300 km/t