Ferruccio Lamborghini ville hele tiden gerne producere en junior model med en forholdsvis lille motor, som kunne sælge tusinder hvert år. I 1968 var produktionen af de sensationelle nye Miura og Espada modeller i fuldt sving; det var den rette tid til en ambitiøs udvidelse. Planen var at etablere Lamborghini som en italiensk version af Porsche, hvis 911 havde nået svimlende produktions tal sidst i 1960’erne. Større salgstal ville bringe Lamborghini den stabilitet de behøvede, selvom deres bil produktion var forholdsvis ung, kæmpede de allerede med tallene på bundlinjen.
Inspireret af 911’s succes, skulle Lamborghini’s nye Urraco markedsføres som en 2+2, med to små bagsæder. Men hvor 911 havde hæk motor og derfor en naturligt rummelig kabine, ville Lamborghini forsøge sig med et centermotor design, hvor de valgte at lægge motoren på tværs som i Miura. De var ikke det eneste Italienske firma der gik disse veje; omkring samme tid udviklede Ferrari og Maserati deres Dino 308 GT4 og Merak.
Til at stå for produktionen af Urraco, og håndtere det forventede salg, godkendte Ferruccio Lamborghini en stor udvidelse af fabrikken. Chef ingeniør Gian Paolo Dallara havde fornyligt forladt firmaet, så Paolo Stanzani tog kontrollen med designet. Bertone’s Marcello Gandini havde allerede designet karosserier til Miura og Espada, så han var det oplagte valg til Urraco.
| Motor | Tværliggende center monteret 90° V-8, SOHC med 2 ventiler pr. cyl. 4 Weber 40 IDF 1 karburatorer |
| Volumen | 2463 ccm |
| Boring | 88 mm |
| Slaglængde | 53 mm |
| Kompression | 10,5:1 |
| power | 164 kw / 220 hk ved 7500 o/min |
| Moment | 225 nm ved 5750 o/min |
| Bremser | Ventilerede skiver |
| Dæk | 205 VR 14 |
| Styring | Tandstang |
| Affjedring | Wishbones, spiralfjedre over teleskop støddæmpere, anti-roll stang |
| Vægt | 1100 kg |
| Akselafstand | 2450 mm |
| Sporvidde | 1460 mm |
| Længde | 4250 mm |
| Bredde | 1720 mm |
| Højde | 1115 mm |
| Gearkasse | 5-trins |
