
Boxer Berlinetta markerede en stor ændring hos Ferrari, fordi de brugte et 180° motor layout i deres topmodel, og monterede den centralt, denne motor blev populært kaldt bokser (derfor Berlinetta Boxer navnet) Ferrari selv kaldte det en flad motor. Det var ikke første gang Ferrari lagde motoren bag køreren, men det var første gang de gjorde det med en V-12. Ferrari’s V12 berlinetta biler havde altid haft motoren foran, men med biler som Lamborghini Miura og Countach der virkelig tog publikums opmærksomhed, var det tydeligt at Ferrari’s top model også blev nødt til at have en center motor. At bruge en 180° V-12 var der flere grunde til. De var klar over at en langsliggende motor, med gearkassen bagved, ville kræve en større akselafstand, og tage for meget kabine plads, Ferrari besluttede derfor at BB modellen skulle have sin gearkasse under motoren. Det ville give en kortere akselafstand og mere rummelig kabine. Valget af den “flade” motor gjorde også at de kunne holde tyngdepunktet lavt. Den første Ferrari Berlinetta Boxer er 365 GT4. Den blev første gang vist ved 1971 Torino Motor Show men produktionen begyndte først i 1973. Kun 387 eksemplarer blev lavet før den blev udskiftet med 512’eren i 1976.
Produktions år | 1973 – 1976 |
Produktion | 387 |
Motor | Center monteret 180° V12, DOHC med 2 ventiler pr. cyl. 4 Weber 40 IF3C karburatorer |
Volumen | 4390 ccm |
Boring | 81 mm |
Slaglængde | 71 mm |
Kompression | 8,8:1 |
Effekt | 265 kw / 360 hk ved 7500 rpm |
Karosseri / Chassis | Stål |
Bremser | Servo assisterede ventilerede skiver |
Dæk | 215/70 VR 15 |
Styring | Tandstang |
Affjedring for | Wishbones, spiralfjedre, teleskop støddæmpere, anti-roll stang |
Affjedring bag | Wishbones, spiralfjedre, dobbelte teleskop støddæmpere, anti-roll stang |
Vægt | 1160 kg |
Akselafstand | 2500 mm |
Sporvidde | 1500 mm |
Længde | 4360 mm |
Bredde | 1800 mm |
Højde | 1120 mm |
Gearkasse | 5-trins |
Top hastighed | ~300 km/t |






