I 1974 tog Porsche deres turbo program til næste niveau da de byggede Carrera Turbo 2,14. Den var begrænset til 2,14-liter, men ingeniørerne hos Porsche satte en massiv turbolader på, der hævede effekten til 450 til 500 hk.

Den var baseret på RSR racerbilen, og Porsche beholdte magnesium-aluminium motorblokken, titanium plejlstængerne, en forstørret oliepumpe, dobbelt tænding, Bosch mekanisk indsprøjtning. Denne enkelte KKK turbo var mage til dem de brugte i 917 Can-Am bilerne.

Resultatet var en meget anderledes bil. Porsche satte meget brede baghjul på, hvilket krævede massive bagskærme der kun blev matchet af den kæmpe bagspoiler.

Porsche testede den grundigt på Le Mans banen, og opdagede at den var 11 sek. hurtigere end 3,0 RSR. De byggede fire biler til 1974 sæsonen, og de debuterede på Monza 1000 km racet.

Produktion4
MotorBokser-6, SOHC med 2 ventiler pr. cyl. Bosch mekanisk indsprøjtning og 1 KKK turbolader
Effekt335,6 kw / 450 hk ved 8000 o/min
Karosseri / ChassisSelvbærende stål monocoque med glasfiber paneler
AffjedringBilstein støddæmpere, titanium fjedre