1975 Ferrari 308 GTB

308 GTB debuterede på udstillingerne i Paris og London i 1975. Den blev bygget fra et Pininfarina-design af Scaglietti og bevarede 308 GT4’s V8, omend med tør sumpsmøring. Scaglietti sørgede for lavere motor montering og bedre køling takket være det faktum, at mere olie var til stede. De første modeller havde glasfiber karosseri. 308 GTB var den længe ventede afløser for Dino 246 GT-modellen. Det Pininfarina designede karosseri havde en udtalt kileprofil med en rektangulær kølergril af aluminium under en slank satin sort front kofanger. Der var dog adskillige centrale designelementer fra Dino 246 GT, der blev ført over i karosseriet. Disse omfattede indrammede dørhåndtag, dobbelt runde baglygter og den lodrette konkave bagrude afgrænset af sejlpaneler. I hovedtræk var designet en modernisering af Dino’s design med nok detaljer fra sin forgænger til at give en fornemmelse af kontinuitet, der fik ros fra pressen og kunder. En detalje, der ikke umiddelbart var synlig, var at 308 GTB var udstyret med et rent glasfiber karosseri, bortset fra aluminiumsfrontklappen. Dette var den første Ferrari-produktionsbil med glasfiber som karosseri materiale, og ideen er faktisk ikke blevet gentaget af virksomheden i større produktioner. Dog er der anvendt individuelle glasfiberpaneler på et stort antal biler fra da indtil nu, især til for- og bagluftslidser og næsesektioner. Selvom standarden på finishen var meget høj, vendte de dog tilbage til det mere traditionelle pressede stål og aluminium i slutningen af ​​1976 for USA-biler, og omkring midten af ​​1977 for europæiske modeller. Til det europæiske marked havde 308 GTB-modeller et rørformet chassis med fabriksreference F 106 AB 100. Den havde skivebremser, uafhængige hjulophæng med wishbone, spiralfjedre og hydrauliske støddæmpere, 
på alle 4 hjul samt anti-roll bar både for og bag. Alle modeller blev nummereret i Ferrari’s ulige chassisnummer system, både højre- og venstrestyring var tilgængelig. Produktionen løb fra 1975 til 1980, hvor 2897 eksemplarer blev produceret i chassisnummerområdet 18677 til 34349. Den tværliggende centermonterede aluminium V8-motor var i det store hele samme design som den, der blev brugt i 308 GT4-modellen. Det var en 90 graders V-8, med bæltetrukne dobbelt overliggende knastaksler, med en samlet volumen på 2926cc, med en boring og slaglængde på 81 mm x 71 mm, og fabrikstypehenvisning F 106 AB 000 for europæiske biler. Motoren dannede en enhed med dens fuld synchromesh femtrins gearkasse, som var under, og bagpå motorens sump. Den var udstyret med fire dobbelte Weber 40 DCNF-karburatorer, monteret i midten af ​​V-et, karburatorernes nøjagtige specifikation afhang af markedet. Europæiske biler var udstyret med tør sumpsmøring, mens eksemplarer til det australske, japanske og amerikanske marked bevarede våd sumpsmøringen, der blev brugt på 308 GT4. Ydelsen var 255 hk for europæiske modeller og 240 hk for amerikanske modeller. Et sportsudstødningssystem og stempler med højere kompression plus knastaksel med længere åbningstid blev tilgængelig som ekstraudstyr. 308 GTB blev udviklet til en succesfuld rallybil af Michelotto i Padova. Bortset fra mange succeser i private teams i nationale løb i Italien, havde den også succes på den internationale scene med deltagelse fra Pozzi Ferrari France-holdet og deres mest succesfulde kører Jean-Claude Andruet. De vandt Tour de France Auto i 1981 og 1982 sammen med en række andre sejre, herunder Targa Florio i 1981.