Den kompakte kile i klar orange, en form de internt kaldte weissherbst, udtrykte kraft, elegance og fart. C 111 var et futuristisk studie fra Mercedes-Benz der debuterede i September 1969 ved Frankfurt International Motor Show (IAA). Bilen var nyskabende både ingeniør mæssigt og i design. C 111 var en forsøgs bil, der skulle teste Wankel motorer, nye affjedrings komponenter for bredere hjul helt op til racer dæk, og plastik karosseri dele. C 111 blev også brugt til at forbedre aerodynamikken hos sportlige gade biler. Efter successen med C111 og den lettere modificerede C 111-II, tog de nu C111 til nye højder. Denne gang var det ikke et design studie for gade biler, men en rendyrket racerbil med det ene formål at slå hastigheds rekorder: C 111-III. Den nye bil blev bygget i 1977; den var smallere end C 111, havde en længere akselafstand og rigtig god aerodynamik. I 1978, stillede C 111-III op til start på Nardo banen. En diesel motor rumlede under det sølv farvede plastik karosseri. Som udgangspunkt var det en produktions motor, men den var blevet tunet til at yde 230 hk og gav bilen en tophastighed pænt over 300 km/t. Med denne sølv-pil, satte Mercedes-Benz ni verdens rekorder i de sene 1970’ere.