1984 Ferrari Testarossa

På Paris Motor Show i oktober 1984 så vi igen den fantastiske Testarossa, som efterfølger til 512 BBi. Pininfarina’s design brød i nogen grad med traditionerne, men var både iøjenfaldene og nyskabende. Luftindtagene i siden var større end på den tidligere model, samtidig blev vi introduceret til det lange gitter, der skulle blive Testarossa’s mest genkendelige træk. Udviklingen af den 12-cylindrede 180° motor, havde også givet den 4-ventilede topstykker: det var på dette tidspunkt, den mest kraftfulde motor i en produktions sportsvogn. Testarossa var en model med en stor historie I ferrari’s “liv”, navnet kom fra de succesfulde 500 og 250 Testa Rossa racerbiler, fra sent i 50’erne. Navnet Testa Rossa er Italiensk for rødt hoved, og henviser til farven på motorens topdæksler. Så selvfølgelig havde denne nye model også røde topdæksler. Pininfarina designet var radikalt anderledes end dens forgængere, og den havde en center monteret 180° V12 motor. Den skarpe kile profil, blev her afløst af en mere blødt rundet front. På bagenden var de klassiske runde baglygter, der havde været stilen i mere end et årti, blevet afløst af rektangulære baglygter, der sad bag et gitter, som strakte sig hele vejen over bagenden. Motorens kølere, sad nu i siden og blev kølet via de store luftindtag på siden af bilen. Den matsorte “grill” på næsen af bilen, var kun for at holde fast I en Ferrari tradition, på siden af grillen, var en kombination af kørelys og blinklys, mens hovedlyset var klap-op lygter I bilens front. Kølernes placering havde den fordel, at der nu var mere bagage plads i næsen, brugbar bagageplads, som var noget man ikke var vant til i Boxer serien. Sporvidden foran var kun 12mm større end på 512 BBi, mens sporvidden bag blev øget med massive 105mm. Et af design elementerne, der gav blandede reaktioner, var det ene sidespejl i kørerens side. Mange mente at det gav en ubalance I bilens design, og derfor fik mange kunder sat et sidespejl på i den anden side også. Fra Geneva Salon i 1997, var der nu sidespejle I begge sider. Karosseriet sad på et chassis med 2550mm akselafstand, og chassiet havde havde fabriks henvisningen F 110 AB 100. Konstruktionen var den traditionelle Ferrari, med rør gitter, og påboltede sektioner til motor, affjedring og ophæng, samt ekstra udstyr. Karosseriet var aluminium med stål døre og tag. Modellen kom med både højre og venstre styring, og for første gang I et årti, fik USA markedet en 12 cylindret Ferrari, da Testarossa fra starten var designet til Verdens markedet. Med Testarossa vendte Ferrari tilbage til stilen med forskellig bredde på for- og baghjul, 8J x 16″ forhjul og 10J x 16″ baghjul, og et reservehjul i næsen på bilen. Motoren var den første 4 ventilede 180° i en Ferrari gade bil, den havde samme volumen, 4943cc, som 512 BBi, og motoren havde fabriks henvisningen F 113 A 000. Den havde dobbelt overliggende, bæltetrukne knastaksler, nu trukket direkte fra krumtappen, i modsætning til tidligere Boxer modeller, der havde udvekslinger mellem krumtap og knastaksel. Motoren med tørsump smøring, var monteret på langs, med en 5-trins gearkasse. Den havde Marelli Microplex MED 120 B elektronisk tændings system og Bosch KE-Jetronic benzinindsprøjtning, og ydede 390hk ved 6300 o/min, på den europæiske model, og 380hk ved 5750 o/min på USA modellen. Modellen var i produktion, med meget få ændringer, i 7 år indtil slutningen af 1991, hvor den blev afløst af 512 TR. I denne periode blev 7177 eksemplarer lavet, i chassis nummer rækken 53081 til 91923. En enkelt spider udgave, med foldbart tag, blev bygget til Fiat chefen Gianni Agnelli.