
Efter at produktionen var startet i marts 2001, kom X-Type på markedet i juni 2001 som sedan (i Storbritannien: Saloon). Modellen var Jaguars første mellemklassebil. X-Type var bygget på CDW27-platformen fra Ford Mondeo ’01. Dette gjorde at modellen kunne produceres billigere, end hvis Jaguar havde benyttet en for dem unik mellemklasseplatform. For ikke (helt) at afvige fra det mærketypiske koncept med baghjulstræk, fandtes X-Type det første år kun med firehjulstræk. Først i foråret 2002 kom der en basismodel med rent forhjulstræk og 2,1-liters benzinmotor (af Jaguar kaldet 2,0). På alle X-Type-modeller begyndte speedometerskalaen med 10 km/t (30, 50, 70, 90, …) også kaldet “fransk speedometerinddeling” i stedet for de ellers typiske 20 km/t (40, 60, 80, 100, …). I marts 2003 kom en stationcarudgave, Estate. I sommeren 2003 kom en dieselversion med samme motor som Ford Mondeo 2,0 TDCi.
Motor | 60° V6, DOHC med 4 ventiler pr. cyl. indsprøjtning |
Volumen | 2967 ccm |
Boring | 89 mm |
Slaglængde | 79,5 mm |
Kompression | 10,5:1 |
Effekt | 172 kw / 234 hk ved 6800 o/min |
Moment | 284 nm ved 3000 o/min |
Karosseri / Chassis | Plade stål |
Dæk | 225/45 R-17 |
Bremser | Ventilerede skiver med ABS |
Styring | Tandstang |
Vægt | 1555 kg |
Akselafstand | 2710 mm |
Sporvidde for | 1522 mm |
Sporvidde bag | 1537 mm |
Længde | 4672 mm |
Bredde | 1789 mm |
Højde | 1392 mm |
Gearkasse | 5-trins |
Top hastighed | ~230 km/t |
0 – 100 km/t | ~7,0 sek |


