1948 Ferrari 166 Inter

Dette var Ferrari’s første 12-cylindrede motor med en volumen på 2 liter. Som på 159 S, blev boring og slaglængde begge øget, og der blev bygget modeller både med egerhjul og fuldt lukket karosseri. Det blev en success fuld model og var en af de første modeller der solgte godt uden for Italien, og dermed hjalp med at opbygge Ferraris ry på det meget vigtige Amerikanske marked. 166 Inter modellerne var gade udgaver af 166 sports racer modellerne, som 166 MM barchettas, derfor havde de ulige chassis numre, og de blev produceret fra 1948 til 1950. De havde for det meste coupé karosseri, selvom Stabilimenti Farina producerede 3 eksemplarer i cabriolet stil, og Bertone lavede også en enkelt cabriolet model. Forskellige karosseribyggeres’ design blev brugt på serien, alle med deres egen fortolkning af hvordan en Ferrari skulle se ud. Ud over Stabilimenti Farina, Bertone, og Carrozzeria Touring, hvor den sidste havde bygget karosseri til den første 166 Sport coupé på 1948 Turin Salon, var der også eksemplarer fra karosseribyggere som Ghia og Finale. Der var flest eksemplarer fra Carrozzeria Touring, og der var mange lighedspunkter med designet fra deres 166 MM barchetta, dog på et chassis med større akselafstand, og med et blødt kurvet coupé karosseri. Eksemplarer fra Stabilimenti Farina og Ghia var meget ens I det overordnede design, det var fastback coupéer, som virkede en smule tungere, når man sammenlignede dem med Touring’s fortolkning, Stabilimenti Farina’s cabriolet var stort set identisk med coupéen fra dørene og ned, de havde et foldbart tekstiltag, ligesom Bertone’s udgave. Finale’s design var også en fastback coupé, men et meget lettere design end dem fra Farina og Ghia, det gav et meget mere sporty image, hvilket gjorde dem til det anden mest populære valg, I forhold til Touring udgaven. Selvom 2 modeller fra samme karosseribygger, virkede ens, så var de alle håndbygget, og kunden havde altid mulighed for at påvirke designet med sine personlige ønsker, så alle bilerne I virkeligheden var individuelle, og der var for det meste mange små detalje forskelle, måske i kølergrillens design eller i lygternes placering. Selvom Inter serien blev bygget som gade biler, brugte mange kunder dem jævnligt i race, og de klarede sig godt, til trods for det tungere karosseri med fuldt udstyret kabine. Da Inter serien var gade biler, havde de både for- og bag kofangere. Teknisk havde de 2420 mm akselafstand, et stålrørs chassis meget lig det på 166 racer modellerne, den havde en 2-liters V12 aluminium motor med en 5-trins gearkasse, der trak til en stiv bagaksel. Motoren på disse modeller havde 2 strømfordelere med tændspoler, Motoren havde som standard en dobbelt karburator, men kunne bestilles med 3 dobbelt karburatorer, hvilket selvfølgelig gav en lidt højere effekt. Dette var den eneste Ferrari model, på dette tidspunkt, der kunne fås med faste fælge, som et alternativ til de mere populære eger fælge.

MotorLangsliggende V 12 60°, placeret i front
Boring / Slaglængde60 x 58,8 mm
Volumen pr. cyl.166,25 cc
Volumen1995,02 cc
Kompression6,8 : 1
Max. Kraft66 kW (90 hk) ved 5600 o/min
Kraft pr. L45 hk/l
Max. Moment
Ventil styringEnkelt overliggende knastaksel pr. cylinder række. 2 ventiler pr. cyl.
Brændstof styring1 stk. Weber 32 DCF karburator
Tænding1 tændrør pr. cyl. 2 Tændspoler
SmøringVåd sump
KoblingEnkelt pladet
RammeStål rør
Forhjuls ophængUafhængige wishbones, tværliggende bladfjedre og hydrauliske støddæmpere
Baghjuls ophænglive aksel, semi-eliptiske fjedre, hydrauliske støddæmpere, anti-roll bar
Bremser4 stk. tromler
Gearkasse5-trins + bakgear
StyringSnegl-snekke
Tank72 L
Fordæk5.50 x 15
Bagdæk5.50 x 15
Bil typeCoupé, Cabriolet, 2+2 eller 2 sædet
Længde
Bredde
Højde
Akselafstand2620 mm
Bredde mellem forhjul1250 mm
Bredde mellem baghjul1200 mm
Vægt900 kg (tør, Coupé)
Top hastighed150 km/t
0 – 100 km/t
0 – 400 m
0 – 1000 m