1964 Ferrari 250 GTO/64

Den første GTO så dagens lys i 1962, til at begynde med havde den karosseri fra Ferrari selv, men blev senere redesignet af Scaglietti. I 1963 udviklede man videre på bilen, hvilket blandt andet betød et helt nyt Pininfarina karosseri. Til tider bliver den omtalt som Serie II eller ’64 GTO, kun 3 eksemplarer fik dette nye karosseri. Det var chassis #5571GT, 5573GT og #5575GT. Deres karosseri var radikalt anderledes end de tidligere GTO’er, det nye karosseri reflekterede mere stilen fra den kommende 250 LM. I 1964 race sæsonen, forberedte Ferrari sig på at bruge deres center-motor 250 LM i Division III af GT udholdenheds race. Desværre afviste FIA at homologere 250 LM, hvilket tvang Ferrari til at vende tilbage til GTO. Det var nødvendigt at opgradere bilen for at være konkurrence dygtig. For at blive homologeret, måtte 1964 GTO chassiet forblive det samme, som ved det første design. Så, mekanisk, var ’64 GTO meget lig ’62/’63 bilerne. Den eneste chassis ændring, godkendt af FIA, var en større sporvidde, fordi de brugte bredere hjul. Motoren i ’64 GTO var den velkendte Tipo 168/62 V12. Lettere modifikationer inkluderede en anden tuning af Weber karburatorerne og en mindre udstødnings manifold. Disse modifikationer ændrede ikke topeffekten, men gav den et bredere moment område. Efter de blev tvunget til at bruge GTO, fik Ferrari karosseriet redesignet af Pininfarina og bygget af Scaglietti. Det nye Pininfarina design var både lavere og bredere end den originale GTO. Selvom det gav en forbedret manøvre dygtighed, så gav den afkortede front mere vindmodstand, end den originale GTO. Som med de tidligere GTO’er, var der små detaljer, der gjorde hver ’64 GTO unik.