
Efter at have vundet verdensmesterskabet i Auto Sport i 1953, besluttede Enzo Ferrari at bygge en lille serie spiders, der ville stå i spidsen for Scuderias seneste forsøg på at tage verdensmester titlen. Disse biler fik navnet 375 PLUS, til hvilke Aurelio Lampredi udviklede en virkelig kraftfuld V12-motor på næsten fem liter, mens Pinin Farina tog sig af karosseriet. Resultaterne levede op til alle forventninger, og bilen sejrede også ved Agadir, Silverstone og Le Mans. Imidlertid var den mest markante sejr af alle Umberto Maglioli på Carrera Panamericana.
Motor | Langsliggende V 12 60°, placeret i front |
Boring / Slaglængde | 84 x 74,5 mm |
Volumen pr. cyl. | 412,86 cc |
Volumen | 4954,34 cc |
Kompression | 9,2 : 1 |
Max. Kraft | 243 kW (330 hk) ved 6000 o/min |
Kraft pr. L | 67 hk/l |
Max. Moment | – |
Ventil styring | Enkelt overliggende knastaksel pr. cylinder række. 2 ventiler pr. cyl. |
Brændstof styring | 3 stk. Weber 46 DCF/3 karburatorer |
Tænding | 1 tændrør pr. cyl. 2 Strømfordelere |
Smøring | Tør sump |
Kobling | Fler pladet |
Ramme | Stål rør |
Forhjuls ophæng | Uafhængige wishbones, langsliggende bladfjedre og Houdaille hydrauliske støddæmpere, anti-roll bar |
Baghjuls ophæng | de Dion dobbelt arm, langsliggende bladfjedre, Houdaille hydrauliske støddæmpere |
Bremser | 4 stk. tromler |
Gearkasse | 5-trins + bakgear |
Styring | Snegl-snekke |
Tank | 190 L |
Fordæk | 6.00 x 16 |
Bagdæk | 7.00 x 16 |
Bil type | 2 sædet Spider |
Længde | – mm |
Bredde | – mm |
Højde | – mm |
Akselafstand | 2600 mm |
Bredde mellem forhjul | 1325 mm |
Bredde mellem baghjul | 1284 mm |
Vægt | 1030 kg (tør) |
Top hastighed | 280 km/t |
0 – 100 km/t | – |
0 – 400 m | – |
0 – 1000 m | – |


